Velkommen til fodterapeuterne – Amagerbrogade 174
Her på klinikken er vi 2 statsautoriserede fodterapeuter som er din garanti for høj faglighed, sikkerhed og med fokus på den rette behandling og dig som patient.
Klinikken tilbyder almindelig fodbehandling inklusiv fodbad og creme, komplicerede fodbehandlinger, fodmassage, behandling af nedgroede negle, fodvorter, ligtorne og hælrevner. Herudover arbejder vi med specialtilpassede indlægssåler og behandling af diabetes- og leddegigt patienter.
Hvis du ikke har mulighed for at komme på klinikken, så tilbyder vi også hjemmebehandling.
Klinikken har et stort udvalg af cremer, aflastninger og støttestrømper – se mere her.
Book tid til en behandling her.
Tilskud
Sygesikring Danmark
Hvis du er medlem af Sygesikring Danmark gruppe 1 og 2, så har du mulighed for at få tilskud til en behandling hos os. Oplys at du er medlem når du kommer til behandling.
Sundhedsforsikring
Nogle sundhedsforsikringer dækker behandling hos en statsautoriserede fodterapeut. Har du en privat sundhedsforsikring er det værd at undersøge.
Tilskud fra kommunen
Du kan søge din kommune om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Dette gælder i forhold til de ydelser, hvor der i forvejen gives tilskud fra den offentlige sygesikring.
Pensionister kan også søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling, hvorefter kommunen vil afgøre, hvorvidt de mener der er behov herfor.
Din garanti for en professionel behandling
Det er din garanti for at vi:
- har en statsanerkendt og godkendt uddannelse
- er uddannet til at yde professionel fodbehandling, fodterapi og almindelig fodpleje
- fremstiller individuelle fodindlæg
- behandler nedgroede negle ved bøjlebehandling
- foretager fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden
- vejleder i fodøvelser til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner
- vejleder i valg af sko
- er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer
- er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed
- er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring
- er medlem af Danske Fodterapeuter og får på denne måde ajourført vores viden.